Beinleiðis stroymdur fyrilestur í náttúruvísindi frá Aarhus Universiteti live á Miðnámi í Vestmanna týskvøldið 23. september 2025 kl. 18.00

Fyrilestrahaldari: Oluf Borbye Pedersen, professor i molekylær metabolisme og mikrobiomforskning, Københavns Universitet

Evnið hesuferð: Kom og lurta eftir, hvussu bakteriur, virus og soppur í tarmunum ávirka gøgnini í kroppinum, og hvat tú kanst gera fyri at fáa eina betri heilsu.

Aarhus Universitet skrivar:
I aftenens foredrag vil du høre professor Oluf Borbye Pedersen, der sammen med sit forskerteam, er pioner i udforskning af tarmens astronomisk mange mikroorganismer. De omfatter bakterier, virus og svampe, der under ét kaldes tarmmikrobiomet. Samlet fungerer det som en indre vital kemifabrik med produktion af et væld af molekyler, der via nervesystemet eller blodbanen påvirker alle kroppens organer på godt eller ondt.

Bliv klogere på, hvordan dét foregår, og på hvordan du med dit valg af livsstil selv bestemmer om tarmens univers af mikroskopisk liv arbejder for at fremme dit helbred eller nedbryde det.

Um fyrilestrarøðina: Í samstarvi við Aarhus Universitet verður skipað fyri fyrilestrum á Miðnámi í Vestmanna. Fyrilestrarnir verða sendir beinleiðis úr Sø auditorierne í Aarhus. Einasti møguleiki at uppliva fyrilestrarnar er beinleiðis hjá góðkendum verti, eitt nú hjá okkum á Miðnámi í Vestmanna, og vanliga eru fleiri onnur støð í Føroyum við. Fyrilestrarnir eru ókeypis.Talan er um náttúruvísindaligar og heilsufakligar fyrilestrar við høgum akademiskum støði; uppleggið er tó, at ein og hvør skal kunna fáa okkurt burturúr. Beinleiðis samband er við fyrilesturhaldaran, og møguleiki er at seta spurningar og fáa svar.
Ein steðgur er í tiltakinum, og tá bjóða vit ein ókeypis drekkamunn. 

Beinleiðis stroymdur fyrilestur í náttúruvísindi frá Aarhus Universiteti live á Miðnámi í Vestmanna týskvøldið 7. oktober 2025 kl. 18.00

Fyrilestrahaldari: Stiig Markager, professor i marin økologi og biogeokemi, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet

Evnið hesuferð: Havið kring Danmark líður, og númótans landbúnaðurin hevur ein stóran part av ábyrgdini. Kom og hoyr um støðuna hjá havinum í 2025, um gongdina tey seinastu 100 árini og um hvussu tann grøna trýpartsavtalan leggur upp til, at vit rulla menningina aftur og geva náttúruni meira pláss.

Aarhus Universitet skrivar: Havet omkring Danmark lider og det moderne landbrug bærer en stor del af skylden. Hør om havets tilstand i 2025, de sidste 100 års udvikling og hvordan den grønne trepartsaftale lægger op til at vi ruller udviklingen tilbage og giver naturen mere plads.

Havet omkring Danmark lider. Rødspætter og skrubber er væk, ålen er ved at uddø og stenbiderrogns varsling af forårets komme er en fjern erindring. Stenbideren er sammen med torsken så nedfisket at alt fiskeri nu er forbudt. Samtidig er vandet i fjordene blevet så uklart at tidligere tiders ålegræsenge er forsvundet og erstattet af en mudderbund. Reelt er økosystemet i vores fjorde brudt sammen.

Årsagen til dette sammenbrud er at vi altid har brugt havet som losseplads. Det gik godt så længe danskerne spillede en mindre rolle i landskabet, men de sidste 150 år har vi overtaget kontrollen med alle naturens processer. Siden ca. år 1900 har vi tilført havet så mange næringsstoffer – fosfor og kvælstof – at havets økosystem er bukket under.

Engang, for 50 år siden, var det både spildevand fra byerne og landbrugets udledninger som var problemet. I dag er det landbrugets udledninger af kvælstof som er årsagen. Vi er det mest opdyrkede land i verden – i høj grad for at kunne brødføde vores mange millioner husdyr. Skove, søer og moser er væk, markerne er drænet og vandløbene er lavet om til kanaler hvis de ikke er lagt i rør.

I 2024 blev der indgået en historisk aftale – den grønne trepartsaftale – som for først gang i 6.000 år lægger op til at vi som danskere stopper med at udvide landbrugsarealet, ruller udviklingen tilbage og giver naturen mere plads. Det giver håb og er i vores historie et vendepunkt som trækker tråde tilbage til skabelsen af Grundloven og til den folkeoplysning der blev grundlagt i 1800-tallet af bl.a. N.F.S. Grundtvig og Steen Steensen Blicher.

Um fyrilestrarøðina: Í samstarvi við Aarhus Universitet verður skipað fyri fyrilestrum á Miðnámi í Vestmanna. Fyrilestrarnir verða sendir beinleiðis úr Sø auditorierne í Aarhus. Einasti møguleiki at uppliva fyrilestrarnar er beinleiðis hjá góðkendum verti, eitt nú hjá okkum á Miðnámi í Vestmanna, og vanliga eru fleiri onnur støð í Føroyum við. Fyrilestrarnir eru ókeypis. Talan er um náttúruvísindaligar og heilsufakligar fyrilestrar við høgum akademiskum støði; uppleggið er tó, at ein og hvør skal kunna fáa okkurt burturúr. Beinleiðis samband er við fyrilesturhaldaran, og møguleiki er at seta spurningar og fáa svar.
Ein steðgur er í tiltakinum, og tá bjóða vit ein ókeypis drekkamunn. 

Beinleiðis stroymdur fyrilestur í náttúruvísindi frá Aarhus Universiteti live á Miðnámi í Vestmanna týskvøldið 21. oktober 2025 kl. 18.00

Fyrilestrahaldari: Tobias Wang, professor i zoofysiologi, Institut for Biologi, Aarhus Universitet

Evnið hesuferð: Í byrjanini av 20. øld hevði biologivísindi ein virknan lut í arvarøkt og ættarreinsan. Genterapi og genetiskar royndir føra í dag til etiskar tvístøður - td. tá ið vit blíva sjúk, eru avvarandi, fáa børn ella frávelja at fáa tey.

Aarhus Universitet skrivar: I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer – fx når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem.

”Er det et problem for menneskets fremtid at alle mennesker, selv dem med fysiske og mentale handicap, får børn?” Sådanne spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev forstærket af nye videnskabelige erkendelser. Ikke mindst af Darwins og Wallaces beskrivelse af hvor vigtig selektion har været for evolutionen – altså udvælgelse af de individer der har størst succes med at overleve og formere sig. Men også erkendelsen og genopdagelsen af munken og planteforskeren Gregor Mendels arvelighedslove. Hør om hvorledes den spirende biologiske videnskab kom til at spille en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik.

”Bør vi i dag omfavne den moderne genetiks enorme potentiale og anvende genredigering klogt?” Hør om hvordan nutidens enorme landvindinger inden for genterapi og genetiske tests – fx fosterdiagnostik – skaber vigtige etiske dilemmaer som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med – fx når vi bliver syge, når vi er pårørende og når vi får børn eller fravælger at få dem.

Foredraget henvender sig til alle med interesse for historie, bioteknologi, etik, biologi og moderne samfundsforhold.

Um fyrilestrarøðina: Í samstarvi við Aarhus Universitet verður skipað fyri fyrilestrum á Miðnámi í Vestmanna. Fyrilestrarnir verða sendir beinleiðis úr Sø auditorierne í Aarhus. Einasti møguleiki at uppliva fyrilestrarnar er beinleiðis hjá góðkendum verti, eitt nú hjá okkum á Miðnámi í Vestmanna, og vanliga eru fleiri onnur støð í Føroyum við. Fyrilestrarnir eru ókeypis. Talan er um náttúruvísindaligar og heilsufakligar fyrilestrar við høgum akademiskum støði; uppleggið er tó, at ein og hvør skal kunna fáa okkurt burturúr. Beinleiðis samband er við fyrilesturhaldaran, og møguleiki er at seta spurningar og fáa svar.
Ein steðgur er í tiltakinum, og tá bjóða vit ein ókeypis drekkamunn. 

Beinleiðis stroymdur fyrilestur í náttúruvísindi frá Aarhus Universiteti live á Miðnámi í Vestmanna týskvøldið 28. oktober 2025 kl. 18.00

Fyrilestrahaldarar: Felix Riede, professor i arkæologi,  Institut for Kultur og Samfund og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og
Mikkel Heide Schierup, professor i bioinformatik ved Center for Bioinformatik, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

Evnið hesuferð: Seinastu árini er evolutionera ættartræið hjá menniskjanum víðkað.  Hoyr m.a. um genetiskar kanningar av fortíðar DNA, sum avdúka áður ókend møtir millum menniskjasløg og um forngripir, sum fortelja okkum um, hvat tey gjørdu.

Aarhus Universitet skrivar: I de seneste år har menneskets evolutionære stamtræ udvidet sig. Hør bl.a. om genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA der afslører hidtil ukendte møder mellem tidlige menneskearter og om arkæologiske fund som fortæller os hvad de foretog sig.

Vores viden om menneskets evolution har været i rivende udvikling i de seneste år. Takket være nye fossilfund, store landvindinger i genetiklaboratoriet, nye beregninger af fortidens klima og finurlige arkæologiske analyser har vi nu en bedre forståelse af menneskets evolution og mangfoldighed end for blot få år siden. Det har medført at vores stamtræ for arten ‘mennesket’ er blevet endnu mere forgrenet med mange nyfundne menneskearter – og flere af disse arter har endda overlevet indtil ret for nyligt, evolutionært set.
Genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA fortæller os hvilke af de tidligere menneskearter der med sikkerhed mødte hinanden, mens arkæologien fortæller os om hvad de foretog sig. Storslåede og nogle gange mislykkede migrationer bragte mennesket kloden rundt i takt med at klimaet ændrede sig og til tider voldsomme begivenheder tvang dem på flugt. Afgørende teknologiske innovationer gjorde det muligt for nogle menneskearter at udforske helt nye himmelstrøg og fra omkring 30.000 år siden var der blot én art af mennesker tilbage – os.

Um fyrilestrarøðina: Í samstarvi við Aarhus Universitet verður skipað fyri fyrilestrum á Miðnámi í Vestmanna. Fyrilestrarnir verða sendir beinleiðis úr Sø auditorierne í Aarhus. Einasti møguleiki at uppliva fyrilestrarnar er beinleiðis hjá góðkendum verti, eitt nú hjá okkum á Miðnámi í Vestmanna, og vanliga eru fleiri onnur støð í Føroyum við. Fyrilestrarnir eru ókeypis. Talan er um náttúruvísindaligar og heilsufakligar fyrilestrar við høgum akademiskum støði; uppleggið er tó, at ein og hvør skal kunna fáa okkurt burturúr. Beinleiðis samband er við fyrilesturhaldaran, og møguleiki er at seta spurningar og fáa svar.
Ein steðgur er í tiltakinum, og tá bjóða vit ein ókeypis drekkamunn.