Beinleiðis stroymdur fyrilestur í náttúruvísindi frá Aarhus Universiteti

Evnið hesuferð: Í heimshøvunum búgva heimsins størstu djór. Í djupunum hava tey higartil livað eitt dult og loyniligt lív. Men nýggj tøkni gevur granskarum einastandandi møguleikar fyri at granska hvalirnir, meðan teir veiða í havsins dýpi.

Fyrilestrahaldari: Peter Teglberg Madsen, professari í sansafysiologi, Institut for Biologi, Aarhus Universitet.

Í samstarvi við Aarhus Universitet verður skipað fyri fyrilestrum á Miðnámi í Vestmanna. Fyrilestrarnir verða sendir beinleiðis úr Sø auditorierne í Aarhus. Einasti møguleiki at uppliva fyrilestrarnar er beinleiðis hjá góðkendum verti, eitt nú hjá okkum á Miðnámi í Vestmanna, og vanliga eru fleiri onnur støð í Føroyum við. Fyrilestrarnir eru ókeypis.Talan er um náttúruvísindaligar og heilsufakligar fyrilestrar við høgum akademiskum støði; uppleggið er tó, at ein og hvør skal kunna fáa okkurt burturúr. Beinleiðis samband er við fyrilesturhaldaran, og møguleiki er at seta spurningar og fáa svar.
Ein steðgur er í tiltakinum, og tá bjóða vit ein ókeypis drekkamunn. 

Aarhus Universitet skrivar:
Hvaler udgør de største dyr der nogensinde har levet på Jorden, og er med deres ekstreme tilpasninger til et liv i vand nogle af de mest enestående pattedyr. De er tidligere blevet set som flydende oliedepoter og blev jaget til næsten udryddelse, men i dag er der en stigende forståelse for at økosystemerne til havs er helt afhængige af hvaler som toprovdyr.

I mange år har forskere kun kunnet få indsigt i hvalernes liv ved at studere dem i den korte tid de befinder sig ved havoverfladen eller ved at dissekere døde hvaler og herudfra gætte sig til hvordan de lever. Men ny teknologi, med droner og med måleudstyr som sættes på hvalerne med sugekopper, giver nu forskerne enestående muligheder for at studere hvalernes biologi mens de jager på store dybder langt til havs.

I løbet af foredraget tager vi blandt andet med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande, og med dybvandskameraer prøver vi at forstå hvordan verdens største tandhval, kaskelothvalen, finder mad mens den jager på mere end 1.000 meters dybde. Du vil også høre om hvordan en grønlandshval undgår at fryse ihjel mens den lever af milliarder af bittesmå byttedyr i Diskobugten, og hvordan en pukkelhvalsmor kan føde og die en unge uden at spise noget i et halvt år. Undervejs vil vi også kaste lys over hvordan vi fremadrettet kan leve i bæredygtig sameksistens med disse vigtige toprovdyr i en verden under forandring.

Beinleiðis stroymdur fyrilestur í náttúruvísindi frá Aarhus Universiteti

Evnið hesuferð: Fá eina intro til heimin hjá skamtaalisfrøðini (kvantefysik), og hoyr um ta nýggju "kvantekollveltingina", sum byggir á tey mest mótsagnarligu kvantefyribrigdini. Hoyr um, hvussu kvante-teldur virka og hvat tær verða brúktar til.

Fyrilestrahaldari: Klaus Mølmer, professari í kvantefysik, Niels Bohr Instituttet.

Í samstarvi við Aarhus Universitet verður skipað fyri fyrilestrum á Miðnámi í Vestmanna. Fyrilestrarnir verða sendir beinleiðis úr Sø auditorierne í Aarhus. Einasti møguleiki at uppliva fyrilestrarnar er beinleiðis hjá góðkendum verti, eitt nú hjá okkum á Miðnámi í Vestmanna, og vanliga eru fleiri onnur støð í Føroyum við. Fyrilestrarnir eru ókeypis.Talan er um náttúruvísindaligar og heilsufakligar fyrilestrar við høgum akademiskum støði; uppleggið er tó, at ein og hvør skal kunna fáa okkurt burturúr. Beinleiðis samband er við fyrilesturhaldaran, og møguleiki er at seta spurningar og fáa svar.
Ein steðgur er í tiltakinum, og tá bjóða vit ein ókeypis drekkamunn. 

Aarhus Universitet skrivar:
Atomernes og molekylernes mikroskopiske verden er beskrevet af kvantefysikken. Den kvanteverden som kvantefysikken beskriver, er meget forskellig fra fænomener i vores dagligdag: fx er atomare partikler tilsyneladende flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater.

Kvantefysikken revolutionerede fysikken i begyndelsen af det 20. århundrede og rystede mange fysikere i deres verdensbillede, men dens forudsigelser er siden blevet afprøvet med stor præcision i alle områder af fysikkens og kemiens verden.

I foredraget vil du få en introduktion til kvantefysikken og til en række eksisterende teknologier, og til perspektiver for revolutionerende fremtidige teknologier som virker netop i kraft af atomare partiklers kvantefysiske opførsel.

Både i Danmark og internationalt er der siden 1990’erne investeret store pengebeløb i kapløbet om at udvikle og udnytte kvantecomputere som bruger atomare kvantetilstande til at regne på mange tal på samme tid. I foredraget vil du høre hvor langt man er kommet i konstruktionen af kvantecomputere, og hvad de vil kunne bruges til når de bliver fuldt funktionsdygtige.

Beinleiðis stroymdur fyrilestur í náttúruvísindi frá Aarhus Universiteti

Evnið hesuferð: Hoyr trýggjar granskarar fortelja
- um lívfrøðina hjá kaffiplantuni, hvussu hon verður dyrkað og gjørd til tað kaffi, vit drekka
- um burðardygt kaffi
- um týdningin veðurlagsbroytingarnar fara at hava fyri kaffi í framtíðini
- og um heilsusjónarmiðini við at drekka kaffi.

Fyrilestrahaldarar: Aske Skovmand Bosselmann, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet,
Anders Sanchez Barfod, Institut for Biologi, Aarhus Universitet,
Kjeld Hermansen, Aarhus Universitet.

Í samstarvi við Aarhus Universitet verður skipað fyri fyrilestrum á Miðnámi í Vestmanna. Fyrilestrarnir verða sendir beinleiðis úr Sø auditorierne í Aarhus. Einasti møguleiki at uppliva fyrilestrarnar er beinleiðis hjá góðkendum verti, eitt nú hjá okkum á Miðnámi í Vestmanna, og vanliga eru fleiri onnur støð í Føroyum við. Fyrilestrarnir eru ókeypis.Talan er um náttúruvísindaligar og heilsufakligar fyrilestrar við høgum akademiskum støði; uppleggið er tó, at ein og hvør skal kunna fáa okkurt burturúr. Beinleiðis samband er við fyrilesturhaldaran, og møguleiki er at seta spurningar og fáa svar.
Ein steðgur er í tiltakinum, og tá bjóða vit ein ókeypis drekkamunn. 

Aarhus Universitet skrivar:

Kaffeplanten er en flerårig afgrøde med en enorm betydning globalt – både økonomisk og kulturelt. Botaniker Anders Barfod, som i mere end fire årtier har forsket i tropiske planteressourcer, vil give en bred indføring i kaffeplantens botanik – herunder den nyeste udforskning af dens vilde slægtninge. Coffea-slægten illustrerer glimrende den store betydning af agrobiodiversitet for landbrugsproduktionen i en verden i stadig forandring. Du vil også høre om hvad kaffebønnen mere præcist udgør i frugten, og få indblik i hvordan man kommer fra den høstklare frugt på kaffebusken til den dampende kop kaffe som mange af os nyder hver dag.

Millioner af farmere i det såkaldte ’kaffebælte’ omkring Ækvator producerer nok kaffe til at vi, verden over, kan nyde 30.000 kopper i sekundet. Det kræver et stort areal, og historisk set har kaffedyrkning ført til afskovning og tab af biodiversitet, men under visse forhold har kaffedyrkning i dag en helt anden rolle. Naturressourceøkonom Aske Skovmand Bosselmann vil fortælle om kaffens dyrkning og hvordan farmere verden over ikke bare producerer kaffebønner, men også økosystemtjenester som vi alle kan drage fordele af – bl.a. i forhold til klimaforandringer som i dag er et centralt emne inden for bæredygtig kaffe. Du får også et indblik i den nyeste forskning der skal sørge for at vi fortsat kan drikke kaffe i et forandret klima.

I foredraget sættes vores brug af kaffe også i et historisk perspektiv. Selve udviklingen i danskernes forbrugsmønster af kaffe, fra den blev introduceret i Danmark i 1665 til nu, har nemlig været meget bemærkelsesværdig. Diabetes- og ernæringsforsker Kjeld Hermansen vil udfordre de mange påstande om hvordan kaffe påvirker kroppen. Man hører fx ofte udsagn som: ”Man skal passe på med ikke at drikke for meget kaffe”, ”Kaffe er usundt og kan fremkalde kræft og hjertekarsygdomme” og ”Kaffe kan afkorte livet”. Spørgsmålet er om dette er myter eller fakta? Kjeld Hermansen vil gennemgå hvordan kaffe påvirker dødeligheden samt de store folkesygdomme kræft, hjertekarsygdomme neuropsykiatriske sygdomme og type 2-diabetes. Og du vil få et indblik i hans forskningsgruppes arbejde med at belyse virkningsmekanismerne for kaffe på risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Beinleiðis stroymdur fyrilestur í náttúruvísindi frá Aarhus Universiteti

Evnið hesuferð: Undir sjónum ger tari stórfingnar undirsjóvarskógir, sum eru umráðandi fyri lívið í havinum og veðurlagið á klótuni. Nýggj gransking vísir, at tari kann eisini vera við til at loysa framtíðar avbjóðingar innan fyri heilsu, matvørur, veðurlag og umhvørvi.

Fyrilestrahaldari: Annette Bruhn, Institut for Ecoscience, *Aarhus Universitet.

Í samstarvi við Aarhus Universitet verður skipað fyri fyrilestrum á Miðnámi í Vestmanna. Fyrilestrarnir verða sendir beinleiðis úr Sø auditorierne í Aarhus. Einasti møguleiki at uppliva fyrilestrarnar er beinleiðis hjá góðkendum verti, eitt nú hjá okkum á Miðnámi í Vestmanna, og vanliga eru fleiri onnur støð í Føroyum við. Fyrilestrarnir eru ókeypis.Talan er um náttúruvísindaligar og heilsufakligar fyrilestrar við høgum akademiskum støði; uppleggið er tó, at ein og hvør skal kunna fáa okkurt burturúr. Beinleiðis samband er við fyrilesturhaldaran, og møguleiki er at seta spurningar og fáa svar.
Ein steðgur er í tiltakinum, og tá bjóða vit ein ókeypis drekkamunn. 

Aarhus Universitet skrivar:

Under havets overflade vokser tang i et væld af forskellige farver, former og størrelser. Tangskovene, der vokser langs klodens kyster, er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden. Fra polerne til ækvator skaber tang både fødegrundlag og gemmesteder for utallige marine organismer – fx fisk og smådyr. Samtidig bidrager tang til at holde både havmiljøet og klimaet i balance idet tang optager næringsstoffer fra havvandet, optager CO2 fra atmosfæren, producerer ilt og modvirker forsuring af havet.

Mennesker overalt på kloden har siden tidernes morgen udnyttet tang som en ressource – til mad, foder, gødning, krudt og materialer. I verden i dag står vi overfor flere store udfordringer – klimakrise, fødevarekrise, biodiversitetskrise og en ny geopolitisk dagsorden. Tang bliver ofte nævnt som en løsning der kan redde verden – men kan det nu virkelig være rigtigt?

Tang er faktisk ikke planter – tang er alger. Kom og hør hvad tang og alger egentlig er for nogle skabninger. Hvad adskiller dem fra planter og dyr? Og hvordan dyrker man tang – både i havet og på land? Hør også om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden – både når det handler om klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer. Og få chancen for at smage på fremtiden når vi dykker ned i tangens smagsunivers.