Kalendari

Beinleiðis stroymdur fyrilestur í náttúruvísindi frá Aarhus Universiteti live á Miðnámi í Vestmanna týskvøldið 23. september 2025 kl. 18.00

Fyrilestrahaldari: Oluf Borbye Pedersen, professor i molekylær metabolisme og mikrobiomforskning, Københavns Universitet

Evnið hesuferð: Kom og lurta eftir, hvussu bakteriur, virus og soppur í tarmunum ávirka gøgnini í kroppinum, og hvat tú kanst gera fyri at fáa eina betri heilsu.

Aarhus Universitet skrivar:
I aftenens foredrag vil du høre professor Oluf Borbye Pedersen, der sammen med sit forskerteam, er pioner i udforskning af tarmens astronomisk mange mikroorganismer. De omfatter bakterier, virus og svampe, der under ét kaldes tarmmikrobiomet. Samlet fungerer det som en indre vital kemifabrik med produktion af et væld af molekyler, der via nervesystemet eller blodbanen påvirker alle kroppens organer på godt eller ondt.

Bliv klogere på, hvordan dét foregår, og på hvordan du med dit valg af livsstil selv bestemmer om tarmens univers af mikroskopisk liv arbejder for at fremme dit helbred eller nedbryde det.

Um fyrilestrarøðina: Í samstarvi við Aarhus Universitet verður skipað fyri fyrilestrum á Miðnámi í Vestmanna. Fyrilestrarnir verða sendir beinleiðis úr Sø auditorierne í Aarhus. Einasti møguleiki at uppliva fyrilestrarnar er beinleiðis hjá góðkendum verti, eitt nú hjá okkum á Miðnámi í Vestmanna, og vanliga eru fleiri onnur støð í Føroyum við. Fyrilestrarnir eru ókeypis.Talan er um náttúruvísindaligar og heilsufakligar fyrilestrar við høgum akademiskum støði; uppleggið er tó, at ein og hvør skal kunna fáa okkurt burturúr. Beinleiðis samband er við fyrilesturhaldaran, og møguleiki er at seta spurningar og fáa svar.
Ein steðgur er í tiltakinum, og tá bjóða vit ein ókeypis drekkamunn. 

Beinleiðis stroymdur fyrilestur í náttúruvísindi frá Aarhus Universiteti live á Miðnámi í Vestmanna týskvøldið 7. oktober 2025 kl. 18.00

Fyrilestrahaldari: Stiig Markager, professor i marin økologi og biogeokemi, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet

Evnið hesuferð: Havið kring Danmark líður, og númótans landbúnaðurin hevur ein stóran part av ábyrgdini. Kom og hoyr um støðuna hjá havinum í 2025, um gongdina tey seinastu 100 árini og um hvussu tann grøna trýpartsavtalan leggur upp til, at vit rulla menningina aftur og geva náttúruni meira pláss.

Aarhus Universitet skrivar: Havet omkring Danmark lider og det moderne landbrug bærer en stor del af skylden. Hør om havets tilstand i 2025, de sidste 100 års udvikling og hvordan den grønne trepartsaftale lægger op til at vi ruller udviklingen tilbage og giver naturen mere plads.

Havet omkring Danmark lider. Rødspætter og skrubber er væk, ålen er ved at uddø og stenbiderrogns varsling af forårets komme er en fjern erindring. Stenbideren er sammen med torsken så nedfisket at alt fiskeri nu er forbudt. Samtidig er vandet i fjordene blevet så uklart at tidligere tiders ålegræsenge er forsvundet og erstattet af en mudderbund. Reelt er økosystemet i vores fjorde brudt sammen.

Årsagen til dette sammenbrud er at vi altid har brugt havet som losseplads. Det gik godt så længe danskerne spillede en mindre rolle i landskabet, men de sidste 150 år har vi overtaget kontrollen med alle naturens processer. Siden ca. år 1900 har vi tilført havet så mange næringsstoffer – fosfor og kvælstof – at havets økosystem er bukket under.

Engang, for 50 år siden, var det både spildevand fra byerne og landbrugets udledninger som var problemet. I dag er det landbrugets udledninger af kvælstof som er årsagen. Vi er det mest opdyrkede land i verden – i høj grad for at kunne brødføde vores mange millioner husdyr. Skove, søer og moser er væk, markerne er drænet og vandløbene er lavet om til kanaler hvis de ikke er lagt i rør.

I 2024 blev der indgået en historisk aftale – den grønne trepartsaftale – som for først gang i 6.000 år lægger op til at vi som danskere stopper med at udvide landbrugsarealet, ruller udviklingen tilbage og giver naturen mere plads. Det giver håb og er i vores historie et vendepunkt som trækker tråde tilbage til skabelsen af Grundloven og til den folkeoplysning der blev grundlagt i 1800-tallet af bl.a. N.F.S. Grundtvig og Steen Steensen Blicher.

Um fyrilestrarøðina: Í samstarvi við Aarhus Universitet verður skipað fyri fyrilestrum á Miðnámi í Vestmanna. Fyrilestrarnir verða sendir beinleiðis úr Sø auditorierne í Aarhus. Einasti møguleiki at uppliva fyrilestrarnar er beinleiðis hjá góðkendum verti, eitt nú hjá okkum á Miðnámi í Vestmanna, og vanliga eru fleiri onnur støð í Føroyum við. Fyrilestrarnir eru ókeypis. Talan er um náttúruvísindaligar og heilsufakligar fyrilestrar við høgum akademiskum støði; uppleggið er tó, at ein og hvør skal kunna fáa okkurt burturúr. Beinleiðis samband er við fyrilesturhaldaran, og møguleiki er at seta spurningar og fáa svar.
Ein steðgur er í tiltakinum, og tá bjóða vit ein ókeypis drekkamunn. 

Beinleiðis stroymdur fyrilestur í náttúruvísindi frá Aarhus Universiteti live á Miðnámi í Vestmanna týskvøldið 21. oktober 2025 kl. 18.00

Fyrilestrahaldari: Tobias Wang, professor i zoofysiologi, Institut for Biologi, Aarhus Universitet

Evnið hesuferð: Í byrjanini av 20. øld hevði biologivísindi ein virknan lut í arvarøkt og ættarreinsan. Genterapi og genetiskar royndir føra í dag til etiskar tvístøður - td. tá ið vit blíva sjúk, eru avvarandi, fáa børn ella frávelja at fáa tey.

Aarhus Universitet skrivar: I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer – fx når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem.

”Er det et problem for menneskets fremtid at alle mennesker, selv dem med fysiske og mentale handicap, får børn?” Sådanne spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev forstærket af nye videnskabelige erkendelser. Ikke mindst af Darwins og Wallaces beskrivelse af hvor vigtig selektion har været for evolutionen – altså udvælgelse af de individer der har størst succes med at overleve og formere sig. Men også erkendelsen og genopdagelsen af munken og planteforskeren Gregor Mendels arvelighedslove. Hør om hvorledes den spirende biologiske videnskab kom til at spille en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik.

”Bør vi i dag omfavne den moderne genetiks enorme potentiale og anvende genredigering klogt?” Hør om hvordan nutidens enorme landvindinger inden for genterapi og genetiske tests – fx fosterdiagnostik – skaber vigtige etiske dilemmaer som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med – fx når vi bliver syge, når vi er pårørende og når vi får børn eller fravælger at få dem.

Foredraget henvender sig til alle med interesse for historie, bioteknologi, etik, biologi og moderne samfundsforhold.

Um fyrilestrarøðina: Í samstarvi við Aarhus Universitet verður skipað fyri fyrilestrum á Miðnámi í Vestmanna. Fyrilestrarnir verða sendir beinleiðis úr Sø auditorierne í Aarhus. Einasti møguleiki at uppliva fyrilestrarnar er beinleiðis hjá góðkendum verti, eitt nú hjá okkum á Miðnámi í Vestmanna, og vanliga eru fleiri onnur støð í Føroyum við. Fyrilestrarnir eru ókeypis. Talan er um náttúruvísindaligar og heilsufakligar fyrilestrar við høgum akademiskum støði; uppleggið er tó, at ein og hvør skal kunna fáa okkurt burturúr. Beinleiðis samband er við fyrilesturhaldaran, og møguleiki er at seta spurningar og fáa svar.
Ein steðgur er í tiltakinum, og tá bjóða vit ein ókeypis drekkamunn. 

Beinleiðis stroymdur fyrilestur í náttúruvísindi frá Aarhus Universiteti live á Miðnámi í Vestmanna týskvøldið 28. oktober 2025 kl. 18.00

Fyrilestrahaldarar: Felix Riede, professor i arkæologi,  Institut for Kultur og Samfund og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og
Mikkel Heide Schierup, professor i bioinformatik ved Center for Bioinformatik, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

Evnið hesuferð: Seinastu árini er evolutionera ættartræið hjá menniskjanum víðkað.  Hoyr m.a. um genetiskar kanningar av fortíðar DNA, sum avdúka áður ókend møtir millum menniskjasløg og um forngripir, sum fortelja okkum um, hvat tey gjørdu.

Aarhus Universitet skrivar: I de seneste år har menneskets evolutionære stamtræ udvidet sig. Hør bl.a. om genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA der afslører hidtil ukendte møder mellem tidlige menneskearter og om arkæologiske fund som fortæller os hvad de foretog sig.

Vores viden om menneskets evolution har været i rivende udvikling i de seneste år. Takket være nye fossilfund, store landvindinger i genetiklaboratoriet, nye beregninger af fortidens klima og finurlige arkæologiske analyser har vi nu en bedre forståelse af menneskets evolution og mangfoldighed end for blot få år siden. Det har medført at vores stamtræ for arten ‘mennesket’ er blevet endnu mere forgrenet med mange nyfundne menneskearter – og flere af disse arter har endda overlevet indtil ret for nyligt, evolutionært set.
Genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA fortæller os hvilke af de tidligere menneskearter der med sikkerhed mødte hinanden, mens arkæologien fortæller os om hvad de foretog sig. Storslåede og nogle gange mislykkede migrationer bragte mennesket kloden rundt i takt med at klimaet ændrede sig og til tider voldsomme begivenheder tvang dem på flugt. Afgørende teknologiske innovationer gjorde det muligt for nogle menneskearter at udforske helt nye himmelstrøg og fra omkring 30.000 år siden var der blot én art af mennesker tilbage – os.

Um fyrilestrarøðina: Í samstarvi við Aarhus Universitet verður skipað fyri fyrilestrum á Miðnámi í Vestmanna. Fyrilestrarnir verða sendir beinleiðis úr Sø auditorierne í Aarhus. Einasti møguleiki at uppliva fyrilestrarnar er beinleiðis hjá góðkendum verti, eitt nú hjá okkum á Miðnámi í Vestmanna, og vanliga eru fleiri onnur støð í Føroyum við. Fyrilestrarnir eru ókeypis. Talan er um náttúruvísindaligar og heilsufakligar fyrilestrar við høgum akademiskum støði; uppleggið er tó, at ein og hvør skal kunna fáa okkurt burturúr. Beinleiðis samband er við fyrilesturhaldaran, og møguleiki er at seta spurningar og fáa svar.
Ein steðgur er í tiltakinum, og tá bjóða vit ein ókeypis drekkamunn. 

Beinleiðis stroymdur fyrilestur í náttúruvísindi frá Aarhus Universiteti live á Miðnámi í Vestmanna týskvøldið 11. november 2025 kl. 18.00
Fyrilestrahaldari: Liv Hornekær, professor i materialefysik ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet og
Kai Finster, professor i mikrobiologi ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet.

Evnið hesuferð: “Eru vit einsamøll í alheiminum?”. Hetta er ein av okkara mest grundleggjandi spurningum. Í dag er hetta ikki longur bara ein filosofisk tankaroynd. Hendan spurningin kann granskarar aktivt í starvsstovum og við framkomnari útgerð. Men hvat er lív? Hvussu byrjaði tað? Og hvussu kunnu vit gerast varug við tað á einari fjarskotnari gongustjørnu?

Aarhus Universitet skrivar: Liv, som vi kender det, kræver flydende vand, energi og de komplekse organiske molekyler som udgør livets byggesten – byggesten som måske er kommet fra rummet. Men hvad er liv? Kan det opstå under andre betingelser? Kan vi mon finde liv uden for Jorden?

”Er vi alene i universet?" er et af menneskehedens mest grundlæggende og dragende spørgsmål. I dag er det ikke længere kun et filosofisk tankeeksperiment. Spørgsmålet om liv udenfor Jorden undersøger forskere aktivt i laboratorierne og med advancerede instrumenter. Men hvad er liv egentlig? Hvordan opstår det? Og hvordan kan vi genkende det på en fjern planet?

Liv, som vi kender det på Jorden, kræver flydende vand, energi og de komplekse organiske molekyler som udgør livets byggesten. Når vi leder efter liv andre steder i universet, tager vi derfor udgangspunkt i netop disse betingelser.

Når det kommer til livets molekylære byggesten har forskningen gjort store fremskridt. Vi har nemlig fundet nogle af byggestenene på kometer og har vist at de kan dannes selv under de meget lave temperaturer og tryk der findes i de interstellare støv- og molekyle-skyer hvor nye stjerner og planeter fødes. Herfra kan de blive leveret til overfladen og atmosfæren af nydannede planeter via fx meteoritter.

Forsøg som begyndte i 1950’ernes kemi-laboratorier har desuden vist, at byggestenene måske også kan dannes i Jordens atmosfære og samles i havene – i det vi kalder "ursuppen". På den unge Jord har disse byggesten samlet sig til de første primitive celler. Måske kan det samme også ske på andre planeter?

I foredraget vil du desuden høre om Mars og planeter udenfor vores solsystem – såkaldte exoplaneter – og om de kan være hjemsted for hidtil ukendte livsformer. Nogle exoplaneter kan have livsbetingelser, der ligner dem på Jorden. Desuden rummer de isdækkede måner Europa og Enceladus, der kredser om henholdsvis Jupiter og Saturn, skjulte oceaner hvor liv måske kan trives.

Hør mere om alt dette, når astrokemiker Liv Hornekær og astrobiolog Kai Finster dykker ned i det store spørgsmål om liv i universet.

Um fyrilestrarøðina: Í samstarvi við Aarhus Universitet verður skipað fyri fyrilestrum á Miðnámi í Vestmanna. Fyrilestrarnir verða sendir beinleiðis úr Sø auditorierne í Aarhus. Einasti møguleiki at uppliva fyrilestrarnar er beinleiðis hjá góðkendum verti, eitt nú hjá okkum á Miðnámi í Vestmanna, og vanliga eru fleiri onnur støð í Føroyum við. Fyrilestrarnir eru ókeypis. Talan er um náttúruvísindaligar og heilsufakligar fyrilestrar við høgum akademiskum støði; uppleggið er tó, at ein og hvør skal kunna fáa okkurt burturúr. Beinleiðis samband er við fyrilesturhaldaran, og møguleiki er at seta spurningar og fáa svar.
Ein steðgur er í tiltakinum, og tá bjóða vit ein ókeypis drekkamunn. 

Beinleiðis stroymdur fyrilestur í náttúruvísindi frá Aarhus Universiteti live á Miðnámi í Vestmanna týskvøldið 11. november 2025 kl. 18.00

Fyrilestrahaldarar: Kasper Green Larsen, professari í teldufrøði, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet
og Andreas Roepstorff, professari í mannfrøði, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Evnið hesuferð: Vilíki er upp á rekordtíð farið frá at vera sci-fi til at vera ein fastur partur av okkara gerandisdegi. Tað er ein sera hent tøkni, sum man væntar fer at kunna effektivisera stórar partar av okkara samfelag og lívi. Men hvagar eru vit á veg við vitlíki og hvussu virkar tað?

Aarhus Universitet skrivar: Kunstig intelligens er på rekordtid gået fra at være sci-fi til at blive en integreret del af vores hverdag. En højest nyttig teknologi der forventes at kunne effektivisere store dele af vores samfund og liv. Men hvor fører det hen, og hvordan virker den?

Kunstig intelligens er på rekordtid gået fra at være et nørdet sci-fi emne til at blive en uomgængelig del af hverdagen. Det findes overalt, fra store sprogmodeller til græsslåningsrobotter. Tilsyneladende er det en nyttig teknologi, der kan effektivisere en lang række sektorer i samfundet og gøre mange aspekter af vores liv lettere, men samtidig er der en vis frygt for, hvordan det kan ændre ”livet som vi kender det”. Hvad bør vi vide og hvad kan vi tro på i omgangen med det?

I første del af foredraget vil professor i datalogi Kasper Green Larsen tage os ind i maskinrummet og forklare de underliggende idéer der har gjort kunstig intelligens muligt.

I anden del vil professor i antropologi Andreas Roepstorff afsøge, hvordan kunstig intelligens kan ændre vores samfund, måden vi omgås med hinanden på og måske endda vores forhold til os selv.

Um fyrilestrarøðina: Í samstarvi við Aarhus Universitet verður skipað fyri fyrilestrum á Miðnámi í Vestmanna. Fyrilestrarnir verða sendir beinleiðis úr Sø auditorierne í Aarhus. Einasti møguleiki at uppliva fyrilestrarnar er beinleiðis hjá góðkendum verti, eitt nú hjá okkum á Miðnámi í Vestmanna, og vanliga eru fleiri onnur støð í Føroyum við. Fyrilestrarnir eru ókeypis. Talan er um náttúruvísindaligar og heilsufakligar fyrilestrar við høgum akademiskum støði; uppleggið er tó, at ein og hvør skal kunna fáa okkurt burturúr. Beinleiðis samband er við fyrilesturhaldaran, og møguleiki er at seta spurningar og fáa svar.
Ein steðgur er í tiltakinum, og tá bjóða vit ein ókeypis drekkamunn.